Grafisk facilitering

EN TEGNING ÅBNER FOR DIALOG OG GIVER OVERBLIK

Grafisk facilitering er en integreret del af min rådgivning. Det er en metode til at skabe overblik, åbne for dialog, ligesom det gør det nemmere at huske og få en fælles forståelse af, hvad der er på dagsorden.

Du vil møde min grafiske facilitering lige fra de første blyantskitser, når vi planlægger et samarbejde, til forskelllige metoder bringes i spil undervejs, og til slut når jeg afleverer en færdig plakat på 2 x 1 meter, som sammenfatter og formidler processen.

Min streg er enkel, grænsende til ydmyg, fordi min erfaring er, at det mindsker distancen i forhold til at engagere sig i tegningernes budskaber.