Steffen Brandt - 80'ernes stemme - og allerede en af de erfarne, som han sad der på en barstol på Ideal Bar på Vesterbro i begyndelsen af 00'erne. Noget i tiden har mindet mig om, hvordan TV2-forsangeren dengang inspirerede mig til at se andre steder hen, end der hvor der ellers er mest prestige.

Jeg havde sneget mig ind til et arrangement, Dansk Artist Forbund holdt for sine medlemmer. Et eksklusivt tilbud - ganske få mennesker til halvanden times samtale om sangskrivning med en af vores største sangskrivere. Arrangementet var tilrettelagt som et interview, og intervieweren, som jeg lige nu har glemt navnet på, formåede at spørge ind med en skarphed og dybde, der gav afsæt for en dialog, som klingede på mange planer. For budskaberne var udtryk for et bemærkelsesværdigt syn på kommunikation, som jeg har har taget med mig i de efterfølgende mange år som embedsmand - og nu i min nye rolle.

Overskriften til denne blog er lånt fra interviewet, men hvordan kan man forstå Steffen Brandt, når han siger, at kilden til hans tekster udspringer af "Kongens leverpostej" og "en god holder", i en ledelsesmæssig kontekst?

Det handler om, hvordan man balancerer mellem oprigtigt nærvær og den professionelle distance, når man har et budskab, som man brændende ønsker at komme ud med. Hvad det er for en tone, der er brug for at blive slået an.

Kongens leverpostej - det er vist sådan en Århus-vending - om at være lidt udenfor og ikke rigtig blive regnet for noget. Det er at være den, der står til sidst, når holdet skal sættes. Om at være til stede uden rigtig at tælle med. Og med Brandt's ord: "Så må man jo gøre sig gældende på en anden måde".

Og tag ikke fejl - der er ikke noget nedladende ved at være Kongens leverpostej - mere en lidt underspillet tilgang måske. Men det er i tomrummet af alt det, som sker omkring os, at kilden til at se virkeligheden, som den er, skal findes. Her fra dette udenfor eller udefra tegner der sig en historie, som kan ramme lige i hjertekulen - om man vil. Det er her, vi kan mærke det, som ikke kan ses, og se det som er på vej til at ske.

Kongens leverpostej er også tit en god holder. Et eksempel fra interviewet. I byggebranchen har de travlt med alt muligt. Store tegninger og fine maskiner, men der mangler altid et par hænder - nogen til at holde, mens de andre udfører deres. Sådan er det også andre steder - også i det offentlige. For tiden er der vist lidt for få til at holde.

Hvad nu, hvis lederskabet også var en sang, som skulle synges for at bevæge mennesker?

Der er noget ved Steffen Brandt's sange, der er så fængslende, at vi lytter, hører dem igen og bærer dem med os. Det, som er så stærkt, det er, at de reflekterer tiden. De tager livtag med virkeligheden og giver kød og blod til fortællingen om, hvem vi er. Rammer de netop lytteren, fordi de er skrevet fra en position af Kongens leverpostej og en god holder?

En pointe er, at selv et velskåret og professionelt antrit "er ligegyldigt, hvis ikke noget er i klemme - hvis det kun bevæger sig på overfladen". "En sang skal besjæles for at komme til at leve." Brandt nævnte sange, som egentlig er perfekte, men som ingen gider lytte til, og som selv bandet forbigår - de når ganske enkelt aldrig på sætlisterne.

Sådan er det også i ledelse, og jo mere strømlinede vi bliver til styring, organisering og forandringsledelse, des mere opmærksomhed må vi rette mod at slå tonen an, så sjælen er med. Lederskab er at have gehør for, hvad der skal til for at mennesker lytter og vil være med. Nogle gange er det at synge forrest på scenen, men lige så ofte er det udenfor spotlights'ene, i forberedelsen og i valget af, hvad og hvordan der spilles, at lederskabet viser sig.

Der er så mange dygtige ledere derude, og masser af ledelseskonsulenter, som står klar og har travlt med alt muligt. Jeg forsøger med lobby4leadership.com at være Kongens leverpostej og en god holder på den arena. En gang imellem synger jeg også en sang.